Tilbage til Bolivia efter 17 år: Nu går børnene i skole | Plan Danmark Gå til hovedindhold

Tilbage til Bolivia efter 17 år: Nu går børnene i skole

Lene Thystrup var en af de første danske Planfaddere. For nylig rejste hun for anden gang på fadderbesøg og kunne med egne øjne se, hvor meget hendes bidrag gennem 17 år har betydet for fadderfamilien og hele lokalområdet.

Lene sammen med hendes fadderbarns familie i Bolivia, 2016

Det er 17 år siden, Lene Thystrup sidst rejste til Bolivia. Dengang besøgte hun sit fadderbarn Grober og hans familie, men fadderbesøget var i virkeligheden en næsten ubetydelig parentes på rejsen. Lene Thystrup tog dengang til Bolivia for at hente sit andet barn, adoptivsønnen Jonas, med hjem til Danmark. Inden da havde Lene været i Bolivia tre år tidligere og hentet storesøster Sara. Og adoptionen blev også startskud til mere end 17 år som trofast og engageret Planfadder:

”Jeg havde lyst til at give noget tilbage til landet, og på det tidspunkt var Plan netop startet op i Danmark, så jeg tænkte, at jeg kunne trække på mit netværk og være med til at støtte for at gøre en forskel i Bolivia," fortæller Lene, som besøgte sit fadderbarn og familien første gang i 1999.

"Det var en meget stor oplevelse. Jeg kan huske, jeg havde en lang snak med Grobers far, Juan, om, hvor forskellige vores liv var i henholdsvis Bolivia og Danmark. Og han endte med at sige til mig: Så har jeg nok mere frihed, end du har. Og det har han jo ret i ... ,” fortæller Lene Thystrup, der dengang lavede en aftale med Grobers far om, at han en dag ville være med til at fortælle Lenes to børn om livet i Bolivia.

Lene sammen med hendes fadderbarns familie i Bolivia, 1999

Glædeligt gensyn

17 år er gået, siden besøget hos fadderfamilien i Mucuna – et lille samfund tre timers kørsel fra Bolivias hovedstad, La Paz. Og i foråret rejste Lene Thystrup tilbage med sine nu store børn, Jonas på 19 år og Sara på 21. Grober, familiens første fadderbarn, er blevet en voksen mand, der nu er søgt ind i militæret for senere at uddanne sig til politibetjent. Familien Thystrup fortsatte fadderskabet - nu til lillebror Jose Louis på 11 år.

”Det var dejligt at møde familien igen og se de forandringer, der er sket,” fortæller Lene Thystrup, der havde taget billeder med fra turen i 1999 for atkunne sammenligne før og nu. Det fik smilene frem.

”Det var så dejligt at se, at familien nu er blevet selvforsørgende. I dag kan familien fint leve af at dyrke quinoa, bønner og kartofler, og familiens gård tæller nu en lille bestand af kvæg, får, grise og høns."

Et landbrug,bonderøven kunne lære af...

Hos familien i Mucuna er både børn og voksne med i arbejdet på gården. For der er brug for alle hænder i et landbrug, der fungerer næsten uden maskinkraft.

"De samler kokasser som gødning til afgrøderne, og de bruger slet ikke sprøjtemidler. Jeg fortalte Juan, at mange landmænd i Danmark drømmer om at kunne dyrke som ham, og at vi sågar har et TV-idol ’Bonderøven’, der kunne lære noget her. Jose var stolt – og det med god grund. Det er nok kombinationen af reformerne i landet – elektricitet, adgang til fælles landbrugsmaskiner, familiens hårde arbejde og Plans støtte, der sammen gør den store forskel," siger Lene om de store forandringer, der er sket siden sidst.

Lenes datter supplerer også med et positivt indtryk:

”Jeg var faktisk rigtig lettet over at se, hvor godt de har det. Jeg havde frygtet, at det ville være rigtig sørgeligt at besøge dem, men det var en stor glæde at møde familien og med egne øjne opleve, hvor godt de klarer sig i dag."

Og Saras mor er ikke i tvivl om, at de mange års trofaste støtte til Plan har gjort en forskel for deres fadderbarn og familien og hele det lokalsamfund, de bor i:

Det er tydeligt at se, hvor meget Plan har arbejdet med skolegang for eksempel. Det vægtes virkelig højt.

”Det er tydeligt at se, hvor meget Plan har arbejdet med skolegang for eksempel. Det vægtes virkelig højt. Faderen Juan havde julelys i øjnene, da han bad sønnen hente sine skolebøger. Jose Louis kom stolt og viste os sine skolebøger med den fineste orden og den sirligste skrift. Han er den bedste i sin klasse. Jeg tror på, at vi som Planfaddere har bidraget til, at skolegang i dag prioriteres så højt i lokalsamfundet, hos det enkelte barn og den enkelte familie,” fortæller Lene og forklarer, hvad det er, der gør, at det lige præcis er Plan, der gennem 17 år har fået hende og familiens støtte:

”Jeg kan godt lide, at Plan altid inddrager både familien og lokalsamfundet, når man arbejder. At vi ikke skal gøre os kloge på, hvad de har mest brug for, men at for eksempel børnene på skolen har været med til at lave collager og papmaché-modeller af deres drøm om indretning af skolegård og fodboldbaner m.v. Det er dem selv, der sætter ord på,  hvad der er vigtigt, herunder adgang til basale ting som skolegang, rent vand og viden om hygiejne. Det er det, der skaber udvikling og gør en varig forskel."

”Der er sket rigtigt meget for familien og samfundet, siden vi var der sidst, og forandringerne var til at få øje på,” fortæller Lene Thystrup.