Plan i Peru | Plan Danmark Gå til hovedindhold

Plan i Peru

Næsten en fjerdedel af Perus befolkning lever i ekstrem fattigdom, og derfor arbejder Plan på at støtte landets fattigste familier med at sikre deres daglige indtægt. Vi arbejder blandt andet med at etablere børnehaver til førskolebørn. Når børnene kan blive afleveret hos uddannet personale, betyder det, at forældrene har mulighed til at tage på arbejde og tjene penge i stedet for at blive hjemme og passe deres børn. Plan arbejder også for, at både piger og drenge kommer i skole. Derfor holder vi for eksempel workshops for forældre for at oplyse dem om, hvor vigtigt det er, at deres døtre kommer i skole og uddanner sig, så de kan komme i arbejde og tjene penge til deres familier.