Plan i Filippinerne | Plan Danmark Gå til hovedindhold

Plan i Filippinerne

40 millioner af Filippinernes indbyggere er børn under 16 år, og Plan arbejder for at sikre, at alle børn får en god og tryg barndom, kommer i skole og får en uddannelse. Derudover har vi igennem flere år arbejdet på at genopbygge store dele af Filippinerne, efter landet i november 2013 blev hårdt ramt af tyfonen Haiyan. Mange familier er fortsat påvirket af de ødelæggelser, den forårsagede. Heldigvis ser vi nu resultaterne af vores langsigtede projekter, som langsomt men sikkert hjælper familier og landsbyer på fode igen.