Færre i kenya udsættes for vold | Plan Danmark Gå til hovedindhold

Færre i kenya udsættes for vold

5 marts 2018
Plan har givet flere end 62.000 børn og unge i Kenyas storbyer viden og mod til at stoppe vold og overgreb. Gadeteater med store dukker skaber opmærksomhed og bruges til at sprede budskabet om, at vold er ulovligt.

I Kenya oplever mange børn at blive udsat for vold og overgreb. Sammen med regeringspartnere og lokale organisationer har Plan nået omkring 62.000 børn og unge samt deres forældre og lærere med viden om de skadelige konsekvenser, vold har, og hvordan man anmelder et overgreb.

Teater spreder budskabet

De unge i projektet har blandt andet opført gadeteater med store dukker i deres lokalområder for at sprede budskabet om, at vold er ulovligt. Flere af de unge frivillige er blevet tilbudt job på lokale tv-stationer, så deres budskaber kommer endnu længere ud.

Der er mindre vold i skolen

Forholdene mellem elever og lærere er forbedret, efter lærere har fået pædagogiske værktøjer til at tale med eleverne i stedet for at straffe dem. Plans projekt sluttede i 2017, og de kenyanske myndigheder vil nu fortsætte arbejdet, så ingen børn og unge skal frygte vold og overgreb.