Godt Nytår fra børn i hele verden | Plan Danmark Gå til hovedindhold

Godt Nytår fra børn i hele verden

3 januar 2018
I 2017 er Plan nået ud til børn, unge og deres forældre i flere end 70 lande. Gennem Plan har otte millioner blandt andet fået adgang til uddannelse. Tak til vores 1,2 millioner faddere, som gør en kæmpe forskel.

Med støtte fra 1,2 millioner faddere har Plan kunne gøre en forskel for børn i flere end 70 lande. Plan arbejder for at børn, unge, deres familier og lokalsamfund bliver i stand til at kræve deres rettigheder til blandt andet skolegang, beskyttelse og sundhed. Det sker især gennem oplysning og uddannelse.

Flere har adgang til rent vand og latriner

I mange af de lande, hvor Plan arbejder er det en stor udforing for børn og unge, at der ikke er ordentlig adgang til rent vand og latriner på skolerne eller der, hvor de bor. I 2017 har Plan forbedret sanitære forhold for 6,4 millioner mennesker. Det betyder, at flere børn kommer i skole, de lærer mere og deres sundhed forbedres.

Børn i krise får hjælp

Under katastrofer rammes børn hårdest. I 2017 har Plan støttet tre millioner mennesker i nød i 41 lande. I Sydsudan, hvor der er borgerkrig og mangel på mad, har Plan blandt andet uddelt frø til familier, så de selv kan dyrke deres mad. Flere end 208.000 børn og voksne har fået mad i maven via dette projekt. 

I 2017 er Plan også begyndt at arbejde i Jordan med syriske børn, som er flygtet fra krig i deres hjemland. Nyoprettede børnehaver sikrer, at børnene igen får mulighed for at lege, og de får hjælp til at bearbejde traumatiske oplevelser.

I Jordan bor 54.000 syrere i Azraq flygtningelejr. Vi har åbnet en børnehave, hvor leg, støtte og kreativitet er i centrum.

Børneægteskaber forbudt i fem lande

Plan kæmper for pigers rettigheder ved at påvirke regeringer, embedsfolk og FN til at vedtage love og regler, der fremmer ligestilling. På bare et år har fem lande – Guatemala, El Salvador, Honduras, Den Dominikanske Republik og Mali – besluttet at forbyde alle former for børneægteskaber efter pres fra blandt andre Plan. Det kommer til at betyde en kæmpe forskel for millioner af piger.

Unge i Honduras har haft en aktiv rolle i at overtale myndighederne til at gøre børneægteskaber ulovlige.

600 piger overtog magtfulde positioner

På FN’s Internationale Pigedag den 11. oktober overtog flere end 600 piger magthaveres positioner for en dag over hele verden. I Paraguay overtog piger 40 ministerposter, i Nepal blev en pige præsident for en dag og i Danmark mødtes to piger fra Bangladesh med statsministeren og ministeren for ligestilling.

Maisha og Farjana fra Bangladesh mødtes med statsministeren for at tale om, hvad der skal til for at opnå ligestilling mellem kønnene.

Næsten 400.000 personer har fået undervisning i ligestilling og pigers rettigheder, og flere end 305.000 piger har deltaget i beslutningsprocesser, hvor de bor. 

De næste fem år vil Plan gøre en positiv forskel for 100 millioner piger verden over.