Tænk, hvis det var din datter | Plan Danmark Gå til hovedindhold

Tænk, hvis det var din datter

8 marts 2017
I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag. I Danmark er det ofte anledning til diskussion om manglende ligeløn, vold mod kvinder eller de forbavsende få kvinder i toppen af erhvervslivet. I dag retter vi fokus mod forhold andre steder i verden.

Af CECILIE NØRGAARD, UDDANNELSES- OG KØNSSOCIOLOG og bestyrelsesmedlem i Plan OG GWEN WISTI, ADM. DIREKTØR I PLAN

På mandag begynder FN’s kvindekommissions forhandlinger i New York, der handler om at fremme kvinders økonomiske muligheder og selvstændighed. Der vil være deltagere fra alle kroge af verden, herunder regeringsledere og organisationer som blandt andre tæller Plan Danmark, der er en del af den danske delegation.

I 2015 vedtog FN’s medlemslande 17 ambitiøse mål for bæredygtig, global udvikling indtil 2030 (Sustainable Development Goals). Verdensmål nummer fem er at opnå ligestilling mellem køn, og at styrke alle pigers og kvinders muligheder og sikre deres rettigheder. Sidste år var København vært for den store internationale konference Women Deliver, hvor flere end 6.000 ildsjæle samledes fra hele verden under temaet ”Kvinders sundhed, rettigheder og trivsel”.

Lad os stoppe med at kalde det børneægteskaber. Det lyder ufarligt, næsten nuttet.

Men ingen udvikling uden tilbageskridt: For halvanden måned siden genindførte USA The Mexico City Policy, som fratager mange piger og kvinder rettigheder og muligheder i livet ved at begrænse deres adgang til seksualundervisning og reproduktive sundhedsydelser, altså hel basal kontrol over egen krop. Og politiske vinde rundt omkring i hele verden udfordrer på ny kvinders rettigheder.

Det er ikke muligt at fremme ligestilling uden at se på traditionelle normer og ulige vilkår, som drenge og piger vokser op med og socialiseres gennem. Det gælder herhjemme såvel som i de lande, Plan arbejder i rundt omkring i verden. Lad os se på en almindelig piges vilkår ude i verden, og forestille os, at hun er din datter. Vi kalder hende Engel.

En piges vilkår ude i verden

I bor måske i Indien, måske i Zambia. I er fattige, og har ikke adgang til basal sundhedspleje. Sandsynligheden for, at Engel slet ikke bliver til, er stor; Engel er nemlig et pigebarn. Hvis I bor i Indien risikerer du eller din kæreste at få foretaget en ulovlig abort alene på grund af Engels køn. Tidsskriftet The Lancet anslår, at mere end 10 millioner pigefostre er gået til på denne måde alene i Indien.

Du og din kæreste har ikke adgang til viden om ernæring eller mulighed for at dyrke eller købe den kost, Engel har brug for. Når familien trænges, er Engel og familiens øvrige piger og kvinder de sidste, der spiser. Mænd og drenge skal være mætte først, da de i kulturen anses som de vigtigste. Ifølge FN’s fødevareorgan, FAO, har piger dobbelt så høj risiko som drenge for at lide af kronisk fejl- og underernæring.

Vold er ødelæggende

Engel kommer sent i skole, hvis hun overhovedet kommer i skole, for I prioriterer hendes brødres skolegang. Globalt mangler 62 millioner piger på skolebænken. Skolen ligger et godt stykke væk fra hjemmet, og I frygter med god grund, at Engel vil blive overfaldet på vejen. Omkring 1 ud af ti piger har været udsat for voldtægt eller anden form for seksuel vold.

Mange rundt om i verden ved ikke, at vold er ødelæggende. Mange bruger vold som et opdragende redskab. Vi skal ikke længere tilbage end 1997, hvor revselsesretten for alvor blev afskaffet i Danmark. Indtil da var det for så vidt lovligt at slå sine børn herhjemme.

Hvis I bor i Zambia kan vold være en del af jeres hverdag. Mange piger udsættes for overgreb fra både lærere og andre elever. Der mangler ofte trygge skoletoiletter, hvilket kan medvirke til at gøre skolen til et utrygt sted for Engel og andre piger. Menstruation sætter ofte en stopper for skolegang, fordi der ganske enkelt ikke er råd til bind, og skammen forbundet med blødningen gør, at pigerne bliver hjemme.

1 ud af ti piger har været udsat for voldtægt eller anden seksuel vold

Da Engel fylder 10 år, bliver hun omskåret, ligesom millioner af piger bliver det hvert år. I viderefører som hendes forældre en gammel tradition, og I er ikke informeret om hendes rettigheder og hvilke konsekvenser omskæring har for den kvindelige seksualitet.

Da hun fylder 13 år finder I en passende ægtemand til hende, da I ikke har råd til at have hende boende længere. Hendes ægtemand er meget ældre, så han kan forsørge hende. Hendes ungdom er hendes kapital. Engel fortsætter livet i et potentielt voldeligt ægteskab – som mandens ejendom. Omkring 7 ud af 10 piger og kvinder oplever vold eller overgreb i ægteskabet ifølge FN. 603 millioner piger og kvinder lever i lande, hvor vold inden for ægteskabet ikke anses som en forbrydelse.

Tvangsægteskaber må stoppes

En barnebrud har ingen rettigheder. Ikke barnets beskyttelse og ikke en kvindes rettigheder. FN betragter børneægteskaber som en krænkelse af barnets rettigheder, og anser tvungne ægteskaber som en potentiel form for slaveri. Lad os stoppe med at kalde det børneægteskaber. Det lyder ufarligt, næsten nuttet. I Plan anbefaler vi, at vi kalder det, hvad det er: tvangsægteskaber.

700 millioner nulevende kvinder blev gift, før de fyldte 18 år ifølge FN. Omkring 250 millioner af disse var under 15 år, og hvert år kommer der 15 millioner nye barnebrude til – selvom ægteskaber, der inkluderer børn, formelt er forbudt i de fleste lande i verden.

Engel går fra et barneliv til pludselig at skulle udfylde en hustrus sociale og seksuelle rolle. Hvem har retten til hendes krop? Engel har aldrig modtaget seksualundervisning, hørt om samtykke eller kvinders rettigheder, og hun bliver gravid længe inden, hendes krop er klar til at føde børn. Graviditet og fødsel er i mange udviklingslande den hyppigste dødsårsag blandt teenagepiger mellem 15-19 år. Hvert år dør 70.000 piger i barselssengen ifølge FN.

Engel overlever, men hendes mand er gået fra hende, og hun står tilbage som alenemor. En skæbne hun deler med millioner af teenagemødre verden over. Skammen over skilsmissen gør, at I ikke vil tage hende tilbage til familien – og da manden har smidt hende ud, ender hun på gaden for at forsørge sig selv og sit barn. Millioner af piger og kvinder arbejder som prostituerede, og hvert år bliver mere end en halv million ofre for trafficking.

Nu står Engel så på tærsklen til voksenlivet uden uddannelse, uden værktøjer og uden netværk. Hun kan se ind i en fremtid, hvor hun aldrig vil få adgang til hverken det formelle jobmarked eller at forfølge muligheden som selvstændig, da hun ikke har tilgang til finansielle tjenester som simple lån eller mulighed for at spare op. Det er for sent at forsøge at give Engel det selvværd tilbage, som de første 18 år tog fra hende.

Der skal forebygges, ikke kun slukkes brande

Men vi kan arbejde for at forandre forholdene, arbejde for pigers værd og kvinders ligestilling. Ligesom vi har arbejdet for de formelle forhold for kvinder i Danmark i løbet af de sidste 100 år. Verdenssamfundet kan lykkes med, med blandt andet Verdensmålene i ryggen, at sætte ind og skabe andre muligheder for piger og kvinder som Engel.

Når vi på mandag i New York skal diskutere, hvordan kvinder kan opnå økonomisk ligestilling, så skal det understreges, at der skal sætte ind langt tidligere i livet. Der skal forebygges, ikke kun slukkes brande. Vi kan ikke nøjes med at tale om initiativer på arbejdsmarkedet og i voksenlivet. Vi skal helt tilbage til, hvor Engel og andre pigers historie begynder. Tilbage til start. En nøgle til øget lige værd, lige muligheder og ligestilling er således også et fokus på socialisering af børn og nuancering af traditionelle kønsnormer.

Drømmen må være, at alle forældre, pædagoger, lærere og andre voksne omkring børn kender til alle menneskers lige rettigheder og værdi. Og herigennem forstår og efterlever, til glæde for piger som Engel og de fællesskaber hun tager del i, at alle børns liv er værdifulde og fyldt med menneskeligt potentiale – uanset køn.

(Kronikken er publiceret på Jyllands-Postens hjemmeside)