Sådan er du fadder | Plan Danmark Gå til hovedindhold

Sådan er du fadder

At være Planfadder er en personlig måde at hjælpe på, hvor du gennem billeder, årlige rapporter og breve kan følge dit fadderbarns liv. Dine bidrag går til projekter, hvor fadderbarnet bor, og støtter Plans indsats for at sikre alle børns rettigheder.

Fadderfamilie sidder på en bænk og holder et billede af deres fadderbarn

Dine fadderbidrag støtter Plans arbejde og projekter i det lokalområde, hvor dit fadderbarn bor. Således hjælper du både dit fadderbarn og hele det lokalsamfund, som barnet er en del af. Hvad dine bidrag helt konkret går til, afhænger af behovet i det pågældende område – det kan være projekter inden for skolegang, sundhed og børnebeskyttelse.

Plan er en af verdens største organisationer med fokus på børn. Vi kæmper for børn og unges rettigheder med et særligt fokus på udsatte piger. Plan arbejder i 52 fattige lande i Afrika, Asien og Latinamerika og hjalp sidste år flere end 100 mio. børn.

Som Planfadder vælger du selv, hvor i verden du vil støtte, og hvilket køn barnet skal have. Der er ingen binding, og du kan til hver en tid afmelde dit fadderskab. Du støtter med 220 kr. om måneden via betalingsservice – og husk, at du kan trække dine bidrag fra i SKAT.

Tak for din støtte!

Det får du som Planfadder:

  • En velkomstmappe med billeder og information om fadderbarnet, familien og lokalområdet
  • En velkomsthilsen fra fadderbarnet
  • Mulighed for at skrive til barnet og familien
  • Mulighed for at besøge barnet og familien
  • En årlig opdatering om fadderbarnet og nye billeder
  • En årlig rapport om Plans arbejde i lokalområdet
  • En årlig rapport om Plans arbejde i fadderbarnets land
  • Faddermagasinet PLAN, som udkommer to gange årligt
  • Elektroniske nyhedsbreve, hvis du tilmelder dig

Tilmeld dig som fadder
Find de mest almindelige spørgsmål og svar om at være Planfadder