Arv og testamente | Plan Danmark Gå til hovedindhold
Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af din formue i fremtiden. Du kan betænke Plan i dit testament og på den måde give en gave, der vil betyde nye muligheder for udsatte børn.

DIN GAVE KAN BLIVE EN NY START PÅ LIVET FOR ANDRE

Du beslutter selv, om du vil give et bestemt beløb eller en procentdel af din formue. Uanset beløbets størrelse er arv et vigtigt bidrag til Plans arbejde for verdens udsatte børn.

Ingen afgift til staten

Plan Danmark er som en almennyttig forening fritaget for at betale boafgift (arveafgift) til staten. En testamentarisk gave til Plan går derfor ubeskåret til vores arbejde med udsatte børn og deres familier. Hvis du betænker Plan i dit testament og bestemmer, at Plan betaler boafgiften, sparer du afgift til staten, da humanitære organisationer ikke betaler boafgift. Du kan betænke Plan uden der går arv fra boets øvrige arvinger. Se her hvordan.

Her kan du se en oversigt over afgifter i forskellige arveklasser.

Få gratis advokathjælp

At oprette et testamente er både en følelsesmæssig og praktisk sag. Det er vigtigt, at papirerne er entydige og gyldige. Vi anbefaler derfor at du får professionel hjælp til at skrive testamentet. Du kan få gratis advokathjælp, hvis du beslutter at betænke Plan.

Kontakt os, hvis du har lyst til at vide mere. Og vi henviser meget gerne til en uafhængig advokat, der kan hjælpe dig videre. 

Kontakt
Marianne Søndergaard på 
Marianne.Sondergaard@plandanmark.dk eller telefon 35 300 800.

På forhånd tak.