Anna: ”Det er det smukkeste, jeg har oplevet” | Plan Danmark Gå til hovedindhold

Anna: ”Det er det smukkeste, jeg har oplevet”

Fugtig luft, skrigende farver, blomster i håret og en lille landsby i Indien. Alt dette oplevede min far og jeg, da vi besøgte vores niårige fadderbarn, Sradhanjali.

Anna besøger Indien, hvor hendes fadderbarn bor

Foto og tekst: Anna Kumi Sato

Ligeså snart vi kom rullende ind ad den lille grusvej, fik jeg en klump i halsen. Jeg havde glædet mig i så lang tid til mødet med mit fadderbarn, som min familie og jeg har haft i efterhånden fem år.

Jeg havde samlet en pose med en masse små hyggelige ting, alt fra sæbebobler, sjippetove og bolde, til tegneting, danske souvenirs og billeder. Min far og jeg tog af sted sammen med indiske Plan-medarbejdere, som var lidt svære at forstå. Men det var tydeligt, at de havde forberedt sig.

Hele landsbyen hilste på os

Vi blev modtaget af hele landsbyen, som stod klar i deres fineste og mest farverige tøj. Vi blev ført hen foran et slags forsamlingshus, hvor landsbyen mødes, når der sker store arrangementer. Sradhanjali og hendes familie var mødt op sammen med hele landsbyen.

Indiske ritualer blev fuldført før alt andet: Prikker i panden, blomster i massevis og indiske sange. Alt var et symbol på, at de var taknemmelige, glade, og at vi var velkomne. ”God bless you!” råbte de i kor.

Derefter kom Sradhanjali hen og rørte ved vores fødder. Hun tog min hånd, kiggede op på mig med sine dybe mørke øjne og omfavnede mig! Det var så rørende, det var det øjeblik, jeg havde ventet på. Det var svært at holde tårerne tilbage.

Forsamlingshuset blev hurtigt propfyldt. De havde planlagt taler, sange og lavet en planche. Mødet med landsbyen sluttede af med et teaterstykke med et budskab om, at børn skal gå i skole frem for at arbejde. Det var meget fint, og selvom de talte indisk, forstod jeg budskabet. Det handlede om nogle af de projekter, Plan arbejder for i hendes område.

Efter det overvældende besøg med hele landsbyen fulgtes jeg hånd i hånd med Sradhanjali op til deres nybyggede hus. Det var meget varmt og fugtigt. Min far gik hånd i hånd med Sradhanjalis far, hvilket er meget normalt i deres kultur. Min far var dog meget overrasket.

Jeg ønsker inderligt, at flere faddere får den samme oplevelse som jeg

Da vi sad inde i deres hus, udvekslede vi gaver. Der blev serveret friske, nyplukkede frugter og the. Jeg havde ikke regnet med at få gaver fra familien, men jeg modtog den fineste håndlavede kurv og en lille guldskål. Til sidst havde vi mulighed for at stille hinanden spørgsmål. Medarbejdere fra Plan hjalp os med at oversætte.  

Besøget var en øjenåbner

Dagen gik alt for hurtig efter min mening. Besøget var noget af det smukkeste, jeg nogensinde har oplevet. Det har også været en øjenåbner for en anden livsstil, kultur og religion, men også for, hvor taknemmelige de er for ens hjælp.

Jeg ønsker inderligt, at flere faddere får den samme oplevelse, som jeg havde, og vælger at tage ud og besøge deres fadderbarn, hvis de har mulighed for det. Oplevelsen har betydet, at jeg gerne vil arbejde for og hjælpe andre i udlandet. I fremtiden håber jeg at bevare kontakten med Sradhanjali. Hun sluttede dagen af med at sige til mig: ”I now see you as my sister”.